Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
I Kupéen.
«Passiar. Det sagde jeg ogsaa, da min første
Forlovelse gik overstyr.»
«Har du da været flere Gange forlovet, Moder?»
«Ja, tre Gange, mit Barn, før jeg fik din Fader, og
han var den mindst smukke af alle mine Kjærester.»
Marie sukkede.
Det vilde hun aldrig.
Den følgende Dag listede hun sig ned til Postgaarden
med en Billet, hvori hun bad ham stikke et Brev i den
hule Knude paa Træet, saa skulde han faa Svar.
Det gjorde han ogsaa, og den hule Træknude blev
deres Kjærligheds Postkasse, hvoraf de begge øste Trøst.
Det var smaa uskyldige Billet-doux’er med megen
Elskovskval og mange Forsikringer om evig Troskab etc.
Hun havde gjort sin gamle Pige til sin Fortrolige.
Denne ståk hendes Breve i Træet, naar hun gik til
Bageren om Morgenen for at hente Hvedebrød, og saa
tog hun hans med og præsenterede Marie dem til
Theen. Hun læste dem med dyb Andagt, som om de
havde været hendes Morgenbøn. Imellem var de paa
Vers. Aldrig havde hun læst nogen Digter, som skrev
saa smukt.
Men en Dag kom der ikke noget Brev i Træknuden,
og hendes blev heller ikke afhentet. Der gik to, tre, der
gik otte Dage og endnu intet Brev.
Saa fik hendes Fader Besøg af en liden bleg, forgrædt
Kone. Det var Frederiks Moder. Han vilde saa gjerne se
Marie en Gang, inden han døde. Han havde ikke saa
længe igjen. Han var opgiven af Lægerne. Faderen var
død af Brystsyge, og nu havde Sønnen arvet den efter
ham. Desuden havde den unge Mand læst saa stærkt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
