Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det sidste Trå paa Volden.
9
Da Luften blev mildere, tog hun stadig Plads paa
Bænken med sit Hækletøi; men hun sad altid alene.
Hun gjorde ikke som Moderen, der forlovede sig flere
Gange. Hun bevarede sin første Kjærlighed for hele Livet.
Tidens Hjul rullede sin jævne Gang, og Løvet sprang
ud og faldt af Aar efter Aar, mange, mange Aar, og Marie
sad fremdeles i sit Vindu. Nu sad hun der som gammel
Jomfru alene, ganske alene; thi Fader, Moder, Slægt og
Ungdomsvenner var gaaet bort den ene efter den anden.
Nu havde hun ingen anden Ven end det gamle Træ,
og det skulde imorgen falde for Bøddeløxen, og saa skulde
Volden jævnes med Jorden, og alle de gamle Minder
udviskes. Der faldt et Par Taarer ned paa Hækletøiet, og
hun reiste sig for at tænde Lampen; thi det var allerede
blevet mørkt.
Da hun den næste Morgen aabnede sit Vindu, var
Træet fældet. Hun kastede et Tørklæde over Hovedet og
gik ned til en af Arbeiderne.
«Vil De gjøre mig en Tjeneste?»
«Gjerne.»
«Hug mig en rigtig stor, smuk Gren af det Træ der
og bring mig den op i min Bolig her lige over for. De
skal faa Deres Umage godt betalt.»
En Stund efter kom han op til hende med en stor
Gren af Kronen. Det var et helt lidet Træ, fire Alen
høit og fuldt af svulmende Knopper.
Hun plantede det ved Hovedgjærdet af sin Seng i en
stor kinesisk Bojan og gav det hver Dag friskt Vand.
Og inde i den gamle Jomfrus varme Stue udfoldede
det sine Bladknopper og stod snart friskt og duftende med
lysegrønt Løv.
Dilling. VIII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
