- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
34

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

I Kupéen.

«Du er tosset, Pallesen.»

«Den sortøiede Politibetjent var herinde.»

«Den sortøiede Politibetjent har ligget paa
Kommunehospitalet i otte Dage.»

«Saa har der været en rødøiet En. Jeg hørte
Stemmer. Der var nogen herinde.»

Madamen befriede sig fra Sandskaalen og satte
Hænderne i Siden.

«Ja, her var virkelig nogen. Den lille Frøken Freybel
var her og kjøbte et Knippe Radiser.»

«Hvorfor løb hun sin Vei?»

«Fordi hun skulde have Radiserne paa Bordet, og
fordi hun ikke havde tænkt at sove inat her i Porten.»

Pallesen bøiede sig pludselig.

«Her ligger en Visitkortbog, saa kan vi jo se, hvem
der har været her.»

Han tog Kortene ud og læste: Emilie Freybel.

«Caveline, du er uskyldig.»

«Og du er fjollet, Pallesen, fjollet af Jalousi.»

«Jeg er en Hotello,» sagde Pallesen, der havde ert
dunkel Erindring om en sortmalet Fyr af samme Navn,
der kvalte sin Kone paa Theatret.

«Du er en gammel Nar,» sagde Madamen. «Kom,
skal du faa et Kys, og saa lukker vi Butikken.»

Og Ægteparret begav sig paa Hjemveien.

Fritz var imidlertid sluppen over Gaardspladsen og
kommen ud af Gadedøren, efterat han og Emilie havde aftalt
et Stævnemøde den næste Formiddag i Fredriksberg Have.

Mille løb op ad Trappen og kom rød og forfjamsket
ind i Entréen, hvor hun traf sin Tante, der ligeledes var
temmelig rød og forfjamsket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:09:56 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dlikupeen/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free