- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
48

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

I Kupéen.

Tørklæder og Arbeidsposer. Et enkelt Sted opdager man
dog en enslig Iskage mellem to høie Glas Vand. Det er
to velstaaende Damer, som finder det genert at okkupere
Pladsene uden at fortære noget, der har bestilt den i
Forening og nyder den i homøopathiske Dosiser.

Der har vi min faste Opvarter, Nummer i, han skaffer
nok hid et lidet Bord og et Par Stole.

«Saa gjerne.»

«Tak.»

Her sidder vi ganske gemytlig, ikke sandt?

Man kjender Alverden.

Det er de samme Mennesker, der kommer her Aar efter
Aar, Aften efter Aften.

Selv om man ikke hilser paa hverandre, ved man dog
saa godt, hvem enhver er, hvad han bestiller, og hvor meget
han har at leve af, og dersom han tilfældigvis skulde have
havt en eller anden Historie, Skandale eller noget lignende,
kjender enhver den saa godt indtil de mindste Detailler,
maaske endog bedre end Vedkommende selv.

Kjøbenhavn er ingen Smaastad og heller intet
Sladderhul, paa ingen Maade; men man interesserer sig stærkt for
sine Medmennesker, og det er jo saa smukt og naturligt.

Derhenne i Hjørnet sidder den rige gamle Grosserer
Sørensen, Firma Sørensen & Bollerup, med sin smukke unge
Kone og Søn.

Fruen er klædt i vinrødt Jerseyliv med Guldbroderier
og lysegraa Nederdel med vinrøde Fløiels Sløifer. Drengen
er i Sømandskostume og Idiot. Han har arvet det efter
Faderen, siger Grossererens Forretningsvenner.

Skræddermester Møllers Kone, der altid sidder i
Nærheden under Boildieus Buste, forsikrer imidlertid sin Ven-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:09:56 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dlikupeen/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free