- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
51

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nede ved Koncertsalen. 51

Nød Plads paa et Hjørne af Bordet. Fem Minutter senere
har Jøderne indtaget det forjættede Land, medens
Kristendommen maa drikke sin Karlsberg i Landflygtighed ved de
nærliggende Borde.

Fru Israel gjør et mislykket Forsøg paa at indlede en
Konversation med en Familie til Høire.

Det er Oberst Linckes, Obersten liden og buttet med
en tjavset graa Moustache og Danebrogsbaand i Knaphullet,
Oberstinden høi og mager i omsyet sort Silkepaletot med
hjemmelavede Perlefrynser og Datteren, Adelaide, i
stor-tærnet moderne Bomuldstoilette og enBuket Roser paa Brystet.

Adelaide er en Skjønhed, men holder paa at gaa i Frø.
Forældrene har uden gunstigt Resultat slæbt omkring med
hende paa Klampenborg og Ramlösa de sidste Sommere.
Iaar skal hun udstilles i Tivoli.

Her kommer saa mange Reisende, især Svensker.

Fru Israel fremkommer med en aandrig Bemærkning
om, at her er skrækkelig varmt. Oberstinde Lincke svarer
koldt og betragter aandsfraværende Sværmen, der stadig
driver frem og tilbage.

Smaa danske Løitnanter i Uniform med Monoclen i
Øiet og store fede Godseiere over fra Skaane, pyntede unge
Kjøbenhavnerinder og Svenskepiger i moderne Kjoler med
sorte Silketørklæder paa Hovedet, støiende tydske
Proben-reutere og forlegne Amagerpiger i sit maleriske Kostume,
kniplingsbesatte Grevinder, støttet til en Kammerherre,
udenlandske Ministre med hendes Naade under Armen og
Legationssekretæren ved Siden, Studenter, Journalister og unge
Løver, alt om hinanden i en broget Vrimmel.

Sværmen stanser et Øieblik og rækker Hals. Trebelli
skal synge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlikupeen/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free