Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tivoliroman.
57
Penge nok, kunde vi komme til at leve aldeles udmærket,
mente Fædrene.
Det var nu sletikke min Mening. Jeg havde dog ved
Gud ikke Lyst til at blive overdraget sammen med Gaardens
øvrige Inventarium som et andet Stykke Kvæg.
Jeg begyndte derfor at græde, bebreide Papa for
Grusomhed etcetera; men ved De, hvad Fader gjorde?
Han sagde blot ganske rolig, at jeg skulde lade være
at skabe mig saaledes. Dersom jeg ikke vilde gifte mig
med den unge Wimmelmann, kunde jeg jo lade det være,,
og dermed var den Potte ude.
Kan der tænkes noget skrækkeligere end at have en
Fader, der ikke har Spor af Skjønliteratur i Livet, naar
man selv er en Pige med Æsthetik?
Jeg kunde ikke engang faa den Fornøielse at være err
Smule ulykkelig.
Saa gik jeg og’var gnaven og kjed af alt muligt, indtil
Fader en Dag foreslog, at jeg skulde tage ind til Kjøbenhavn.
Jeg havde endnu aldrig været i Kjøbenhavn og blev
derfor uhyre glad, og vi kunde heller ikke vælge noget
heldigere Tidsrum til Reisen end den deilige Foraarstid, da
Luften var mild og varm og Træerne stod og prangede
med deres friskeste Grønne.
Vi tog med Dampskibet fra Fredrikshavn, og Veiret
var yndigt.
Jeg havde drømt om et Eventyr ombord. Jeg skulde
blive søsyg, svag og lidende. En reisende engelsk Lord
eller en italiensk Tenor eller til Nød en fransk Akrobat
skulde hjælpe mig, blive forelsket i mig og siden flygte med
mig; men jeg oplevede desværre ikke det mindste af miri
Drøm, ikke engang det at blive søsyg.
Dilling. VIII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
