Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
I Kupéen.
Inden jeg vidste Ordet deraf, stod jeg midt i
Tivolihaven, halvt bedøvet og forvirret ved Musikken, Lygterne
og Menneskesværmen.
Vi styrede Kursen ned til Koncertsalen. Der var det
gentileste Sted at sidde, sagde Fader. Han er jo hvert Aar
inde i Hovedstaden og kjendt med Forholdene.
Trebelli sang. Der var en Masse Mennesker. Foran
Indgangen stod der en hel Klump Folk og rakte Hals for
at se Primadonnaen. Paa begge Sider drev man frem og
tilbage og stødte hverandre paa Albuerne.
Fader var træt. Han vilde absolut sætte sig ned og
faa et Stykke Smørrebrød og en Bayer; men vi speidede
forgjæves efter et ledigt Bord. Opvarterne rystede
deltagende paa Hovedet.
Ikke engang en Stol var til at opdrive.
Vi saa haabløse ud baade jeg og Fader, da en ung
Herre reiste sig fra et lille Bord og bød Fader ærbødig
sin Stol.
Gud, hvilket nydeligt Menneske!
Han var klædt som en Modejournal og havde et lille
sødt Overskjæg, vixet med ungarsk Pomade, og Haaret redt
ned i Panden som de franske Vinreisende, jeg havde seet i
Vinduerne i Hotel Dania i Fredrikshavn, det saa jeg, da
han tog Hatten af for at hilse.
Derpaa gik han hen og hentede to Stole, Guderne maa
vide, hvor han fik dem fra, en til mig og en til sig selv,
og saa satte han sig saa pent og beskedent ved det ene
Hjørne af Bordet og nippede til en Toddy, «Caminade»,
som han kaldte det, og var sletikke paatrængende med at
begynde nogen Konversation; men jeg syntes nu, at simpel
Høflighed fordrede, at man sagde ham et Par venlige Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
