- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
70

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

I Kupéen.

Fru Linding, det var hendes Navn, tænkte først paa
at oprette et Pensionat, men besluttede sig dog til hellere
at sulte ihjel med hvide Broderier; thi for Tiden er der
saadan en Masse Pensionater, at Folk tilsidst kommer til
at bo gratis, bare forat Værelserne ikke skal staa ledige.

Desuden faldt der nu og da et lille Stykke Lærred af
til Undertøi, og det kan jo ogsaa være meget nyttigt.

Deres Liv gik stille, fredelig og kjedelig.

Om Sommeren gik de to Gange om Maaneden i Tivoli
Lørdag Aften. Det var deres Skovtur.

Pigebørnene trængte jo til lidt frisk Luft en Gang
imellem, og det var det eneste Sted, hvor Moderen kunde
udstille dem; thi hun skulde jo se at faa dem gifte, i al
Fald Gasse.

Hun var som den yngste Moderens Kjæledægge, og
hun var ikke alene ved den blaa Sløife kjendelig fra
Søsteren. Hun havde paa den venstre Skulder et brunt
Modermærke, der saa ud som en Chokoladepastille, og det
skulde betyde Lykke, sagde Fruen.

Det var hendes Fremtidsdrøm, at en eller anden rig
Grosserer, eller en Baron eller en svensk Godseier eller
noget lignende i Retning af det Velstaaende skulde se
Gasse nede ved Koncertsalen og forelske sig i hende og
gifte sig med hende.

Det faldt hende slet ikke ind, at han lige saa godt
kunde forelske sig i Fikke, siden de var saa lige. Fru
Linding havde nemlig faaet den Idé, at Fikke begyndte at
blive en gammel Pige, skjønt hun kun var 10 Minutter
ældre end Søsteren, og hun gik endog saa vidt i sin
Indbildning, at hun fandt, at Fikke saa betydelig ældre ud,
saa hun nu godt kunde have skjelnet hende fra Gasse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlikupeen/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free