Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greven af Svedala. 91
Barnet tog en lille Slurk. Han hostede stærkt og blev
temmelig rød i Hovedet, men holdt op med at ryste.
«Og se her har du Mad, hvis du er sulten.»
Han viklede Smørrebrødet ud af Avisen. Lille Calle
spiste med Begjærlighed. Da han var færdig, sagde han:
«Skal vi saa sove?»
«Nei, min Gut, det gaar ikke an at lægge sig til at
sove her midt i Blæsten paa Landeveien. Jeg kan nok
taale det; men det kan du ikke. Du bare fryser ihjæl, og
saa kommer din Moder til at græde.»
»Hvad skal vi saa gjøre?»
«Jeg tager dig paa Armen, og saa gaar vi hjem til
mig, hjem til mit Slot, for ser du, jeg er Greve, Greven
af Svedala.»
De straalende Drømmeslotte, som Brændevinsdunsterne
havde fremtryllet for hans Fantasi, dukkede atter svagt
frem, og skjønt hans Forstand var klarnet en lille Smule,
kunde han ikke nægte sig den Fornøjelse at imponere den
Lille med sine Eventyr.
«Hvad er Greve for noget?»
«Det er det fineste, man kan være, naar man ikke er
Konge.»
«Saa vil jeg være Greve.»
«Det er man altid fra Fødselen af. Er din Fader
Greve?»
«Nei, han er bare rømt.»
«Naa ja, det gjør ingenting, du kan blive Greve alligevel.
Jeg gjør dig til min Søn, saa bliver du Greve af Svedala
og arver mit Slot, hvor der er store Kister fulde af Guld
og Sølv, og hvor vi skal ligge i forgyldte Senge paa røde
Silkedyner.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
