Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
I Kupéen.
Intet Under, at han blev Gjenstand for Majas
inderlige Tilbedelse.
Naar han gik fra Skolen, passede Maja ham op og
havde altid nogle smukke Blomster, en friskbagt Kage eller
nogle udsøgte Frugter at give ham. Derpaa gik Maja stille
og smilende ved hans Side, til de kom til Skolelærerens
Bolig, hvor de skiltes med venskabelige Nik.
Det faldt aldrig Skolelæreren ind at bede Maja ind i
sin Stue.
En Dag sagde han i Spøg til Maja, da de tog Afsked:
«Adiø, min lille Fæstmø.»
«Adiø, min lille Fæstmand,» raabte Maja lykkelig og
løb hjemad med et straalende Aasyn.
Veien gik forbi Præstegaarden. Pastorens tre Døtre
Gerda, Amelie og Ulrique sad i Haven. De var yngre
end Maja, men havde stadig været hans Legesøstre og
trofaste Veninder.
Gerda, den ældste, var omkring tyve Aar og forlovet
med en Ingeniør i Malmø, Ulrique, den yngste, var endnu
ikke konfirmeret.
Gerda talte saa ofte om sin Fæstmand, sendte ham
Breve og var saa lykkelig, naar hun ventede ham i Besøg
ved de større Høitider.
Nu behøvede Maja ikke at staa tilbage. Han havde
ogsaa faaet en Fæstmand, saa nu kunde han være lige saa
stolt som hun.
«Maja,» raabte Pigebørnene fra Lysthuset.
«Nu kommer jeg,» sagde Maja og aabnede Laagen
til Haven.
Præstegaarden’ laa i Baggrunden af Haven. Det var
et af de gammeldagse skaanske Huse, en lang hvidtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
