Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
I Kupéen.
Væggene i Stuen var behængte med hvide Lagener,
hvorpaa der var klæbet Sølvpapirstjerner, og oventil hang
der et Slags Festons af kardet sort Faareuld. I alle fire
Hjørner stod der smaa Grantræer, en Luxus, som var hentet
fra Parken paa en af Herregaardene; thi dernede paa den
skaanske Fladbygd voxer der foruden Frugttræerne ikke stort
andet end Poppel og Pil. Kisten stod midt paa Gulvet,
og i den laa Skolelæreren bleg, blegere end sædvanligt.
Maja stod en Stund stille og betragtede Liget. Derpaa
gik han ind i Haven og satte sig til at græde i en Krog.
Siden fulgte han ordentlig og stille med i Ligfølget,
og da den Døde var sænket i Graven, løb han hjem og
lukkede sig inde paa sit Værelse.
Moderen hørte, at han sang Salmer derinde, og saa
igjennem Vinduet, at han havde flyttet Sengen midt paa
Gulvet, bredt et Lagen over den og pyntet den med
Blomster og grønne Grene.
Hun lod ham være i Fred ved sin stille, harmløse
Sørgeleg.
Men den næste Dag var han ikke saa rolig.
Han havde kastet et sort Shawl over Hovedet, sprang
nede i Landsbyen og spurgte alle de Karle, han mødte,
om de vilde være hans Fæstmand.
Karlene lo og spottede ham, saa begyndte
Gadedrengene — de findes altid selv i Landsbyerne — at
løbe efter ham og raabe: Maja, vil du være min Fæstmø?
indtil hele Flokken stansede udenfor Præstegaarden.
Kyrko-herden kom ud og fik jaget Drengene fra hverandre og
bragte selv Maja hjem til Moderen.
Fra den Tid var Maja ikke saa stille og fredelig, som
da Skolelæreren levede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
