Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 I Kupéen.
Om Aftenen var der nogle Fremmede, deriblandt Fru
Vandelin og Maja.
Der blev budt The om. Pigen gik først til Damerne
og derefter til Herrerne; men Maja vilde sletikke forsyne
sig. Han hængte fornærmet Hovedet paa den ene Side og
læspede: «Nei Tak.»
«Hvorfor vil du ikke have The, Maja?» spurgte Ulrique
og gik hen til ham.
«Den dumme Pige har jo ikke den mindste
Opdragelse,» udbrød Maja vred. «Hvorfor byder hun ikke den
fornemste Dame først?»
«Den fornemste Dame?»
«Ja, Fru Blomstrand, Inspektorskan.»
«Hr. Blomstrand er jo ikke gift.»
«Det er det samme. Han er forlovet, og hans Fæstmø
er jeg.»
Ulrique brast i Latter.
«Jasaa, lille Maja, saa du er hans Fæstmø? Ja, næste
Gang skal du blive budt først.»
Som Fru Vandelin havde forudseet, havde Forlovelsen
en gavnlig Indflydelse paa Maja. Han løb ikke mere nede
i Landsbyen, men holdt sig i Ro hjemme og broderede
flittig sine Perlepuder. Hans største Lykke var hver
Middag, naar han kunde sidde ligeoverfor Inspektøren og
siden-efter kunde gaa hen til ham, neie, tage ham i Haanden og
sige: «Tak for Mad, lille Fæstmand.»
En Dag kom han ind til Middagsbordet, pyntet i al
sin Papirstas.
Inspektøren maalte ham med strænge Blikke.
«Hvad er dette for Uvæsen, Maja?» sagde han. «Tror
du, at en tarvelig Inspektør har Raad til at lade sin Frue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
