- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
127

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Velbekomme !

127

«Mine Damer og Herrer! Der var i gammel Tid nede
blandt Hedningerne langt sydpaa en uartig Dreng, som
hed Amor. Han havde ingenting andet paa end en
Flitsbue, og den varmer jo ikke meget. Og da han saa fandt
paa at drage herop til Norden, kunde det jo ikke gaa med
den Dragt, desformedelst at hverken Politiforordningen eller
Klimatet tillader det. Derfor iførte han sig pene graa
Klæder og en rød Toplue og kaldte sig Julenissen; men
det var kun i det Ydre, han var forandret; ellers blev han
den gamle Gavtyv, som han altid har været. Selv her i
Huset har han i Aften drevet sit Spil og gjort os alle saa
fortumlede i Hovedet, at vi ikke har mærket, at
Risengrøden var sveden og Stegen brændt. Men den lille Knægt
har et Krydderi, som han blander i Saucen, og det hedder
Kjærlighed, og da smager selv den simpleste Mad godt.
Mutter og jeg har mangen en god Gang levet tarveligt;
men vi har aldrig manglet Kjærlighed, og derfor har jeg
altid fundet vor egen Mad bedst, især naar jeg selv har
været ude i Kjøkkenet og smagt paa Saucen. Lad mig
derfor se, at I holder rigtig af hinanden, Børn; thi naar I
bare har Kjærlighed til Brødet, saa siger jeg af Hjærtet
Velbekomme!»

Han klinkede rundt, tømte Glasset, tørrede sig om
Munden med Servietten og gav sin Kone et eftertrykkeligt Kys.

De Nyforlovede gik ind i Dagligstuen for at sige
Velbekomme; og Sergeanten og Lise gjentog rimeligvis samme
Ceremoni ude i Kjøkkenet.

Fru Balle rettede paa sin Blondeklat og tørrede Øinene
i sit hvide Forklæde. «Tak for den smukke Tale, Peter,»
sagde hun, «Tak for hver Dag, vi har levet sammen, og
–Tak for Mad!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:09:56 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dlikupeen/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free