Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
I Kupéen.
«Ja, han tog kun et, for de andre fik han. Det var
ikke’saa faa. I det samme kom Pigen med Lampen, og
saa reiste vi os begge og gik ind. Lagde du ikke Mærke
til, hvor røde vi var? Og saa maa vi vel være forlovede
— ikke sandt ?»
«Men sagde han da ikke et Ord?»
«Jo, da han gik, trykkede han min Haand og hviskede:
«Imorgen taler jeg med din Svoger.» Han sagde du. Den
var dog tydelig.»
«Saa faar vi høre, hvad min Mand siger, naar han
kommer hjem til Middag.»
«Vi kan vente ham hvert Øieblik, Amalie. Jeg hørte
Lokomotivet pibe.»
Fruen bøiede sig over Gelænderet og saa nedad Veien.
«Der kommer han; men han er ikke alene. Løitnanten
er med.»
«Kan du se, saa maa det alligevel være en Forlovelse.
Gud, hvor jeg er flau. Jeg løber ind.»
«Det er for sent. De er her allerede.»
Der stod Løitnanten i den aabne Haveport, kjæk og
kraftig i sin tætsluttende Uniform, medens Solen spillede
hen paa hans blanke Knapper og næsten forgyldte hans
tykke, blonde Moustache.
Han førte Haanden militærisk til Huen og var temmelig
rød i Toppen.
Betty havde reist sig og stod med sænkede Øine og
pillede rødmende ved nogle umotiverede Atlaskes Sløifer
paa Overkjolen.
Bag de Unge vexlede Ægteparret skjælmske Blikke.
Det maatte vist alligevel være en Forlovelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
