- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
141

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Stykke Appelsinskal.

151

som han sagde, vel var fængslet af mine Yndigheder, men
at han derfor ikke vilde leve paa Fangekost.»

«Det nytter ikke at tage Jomfruen i Forsvar, Klara. Hun
skal ikke være her et Minut længere. Ligeoverfor Hr.
Kandidat Stein har vi da idetmindste Syn for Sagen. Ud
af mit Hus!» tilføiede hun henvendt til Jomfruen, «ud
øjeblikkelig, eller jeg lader Politiet kaste Dem udover
Trapperne! Og, hvad Dem angaar, Hr. Kandidat, saa, saa —»

Fruen snappede efter Veiret og kunde ikke finde
Udtryk for sin Harme.

«Saa bliver det en Sag mellem os to,» sagde Klara og
forsøgte at være saa rolig som muligt. «Efter hvad der er
passeret, saa maa alt være forbi mellem os. Jeg er
skjæn-dig forraadt. Her er Deres Ring, giv mig min tilbage,»
raabte hun med stigende Heftighed, idet hun hulkende
kastede den hen til ham.

Kandidaten, der havde reist sig, strøg med Haanden
over sin fugtige Pande. Han var bleg, men rolig.

Jomfruen stod som forstenet.

«Er De nu færdige, saa en anden kan faa et Ord ind?»
spurgte han. «Vi er blevne overvældede med Skjældsord.
Hvorfor ved jeg ikke. Jeg faldt i Trappen og slog en Bule
i min Pande, og Jomfruen lagde et Omslag paa. Det er
vor hele Forbrydelse. De har saaledes ingen Grund til at
jage hende paa Dør, Frue; men De kan naturligvis sige
hende op. Gaa ind paa Deres Værelse, Jomfru. Imorgen
skal jeg skaffe Dem Logis hos en Slægtning af mig.»

Marie forføiede sig stiltiende bort.

«Noget fornuftigt har Klara dog sagt iaften,» fortsatte
han, «og det er, at alt bør være forbi mellem os to. Jeg
har længe indseet, at dette vilde være bedst for os begge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:09:56 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dlikupeen/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free