Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - I. Lærerern Karl Ivânitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læreren Karl Ivånitsch. 15
gik Landevejen: hvert Hul, hver Sten, hvert Hjul-
spor kjendte jeg og havde jeg faaet kjær; paa
den anden Side af Vejen laa en Allé af beskaarne
Lindetræer, hvorimellem man af og til fik Øje paa
et Vidjehegn; længere borte saae man Engen med
Laden til den ene Side og Skoven til den anden;
langt inde i Skoven skimtede man Skovvogterens
Hytte. Fra Vinduet til højre saae man et Stykke
af Terrassen, hvorpaa de Voxne sædvanligvis op-
holdt sig om Formiddagen. Undertiden, medens
Karl Ivånitsch rettede Ens Dictat, hændte det, at
man saae hen i den Retning og fik Øje paa Moders
sortlokkede Hoved, En eller Andens Ryg og hørte
en utydelig Rlanding af Samtale og Latter der
henne fra; man blev saa ærgerlig over, at man
ikke ogsaa kunde være med der og tænkte: naar
bliver jeg dog stor nok til at holde op med at
lære, saa at jeg stadig kan sidde sammen med
dem, som jeg har kjær, i Stedet for at ruge over
Bøgerne . . , Ærgrelsen gaar over til Vemod og
Gud skal vide, hvorover man paa én Gang falder
i saa dybe Tanker, at man ikke en Gång mærker,
hvorledes Karl Ivånitsch sidder og brummer over
Fejlene.
Karl Ivånitsch tog Slobrokken af, iførte sig
den blaa Kjole, bandt sit Halstørklæde foran Spej-
let og førte os nedenunder for at sige Godmorgen
til Moder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
