Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - II. Maman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maman. 19
Smil, vilde jeg ingen Sorger have. — Efter min
Mening ligger det, man kalder Ansigtets Skjønhed,
udelukkende i Smilet: dersom Smilet gjør Ansigtet
smukkere, er Ansigtet skjønt; hvis det ikke for-
andrer det, er det almindeligt; hvis det skæmmer
det, er det grimt.
Efter at have sagt Godmorgen til mig, tog-
ni am an mig med begge Hænder om Hovedet og
bøjede det bagover, hvorefter hun saae stivt paa
mig og sagde:
— Du har grædt idag
Jeg svarede ikke. Hun kyssede mig paa Øj-
nene og spurgte paa tysk:
— Hvorfor har Du grædt?
Naar hun indlod sig i en venskabelig Samtale
med os, var det altid paa dette Sprog, som hun
kunde til Fuldkommenhed.
— Det er i Søvne jeg har grædt, maman,
sagde jeg, idet jeg til de mindste Enkeltheder min-
dedes den opdigtede Drøm og uvilkaarligt skælvede
blot ved Tanken om den.
Karl Ivånitsch bekræftede mine Ord, men tav
stille med hvad han vidste om Drømmen." Efter
endnu at have talt om Vejret — en Samtale, hvori
ogsaa Mimi tog Del, — lagde maman sex Stykker
Sukker paa Bakken til nogle højerestaaende iblandt
Tyendet, rejste sig og gik hen til Brodérrammen,
som stod ved Vinduet.
— Naa, Børn, gaa nu til Papa, og sig ham,
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
