Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - V. Den Gale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Gale. 35
Isse, hvorpaa han med den alvorligste Mine slap
ham, gik hen til Bordet og begyndte at blæse ind
under Voxduget og slaaKors over det: — O — o
Jammer! o — o. Kval! ... de kjære . . . flyve
bort, sagde han med grædende Stemme, idet han
med dyb Følelse betragtede Volodja og med Ær-
met ahiskede laarerne, som løb ham ned over
Kinderne.
Hans Stemme var grov og hæs, hans Bevægelser
molige og kantede, hans Tale meningsløs og usam-
menhængende (han brugte aldrig Pronominer); men
Tonefaldet var saa rørende, og hans gule, vanskabte
Ansigt kunde undertiden antage et saa inderligt
sørgmodigt Udtryk, at det var umuligt at høre paa
ham uden med en blandet Følelse af Medlidenhed,
Frygt og Vemod.
Det var Pilgrimen, „gale Grischa."
Hvor skrev han sig tra? Hvem var hans For-
ældre? Hvad havde bevæget ham til at vælge det
omflakkende Liv, han førte? Det var deringen, der
vidste. Jeg véd kun, at han fra sit femtende’ Aar
havde havt Ord for at være gal, at han Vinter og
Sommer gaar barfodet, besøger Klostre, skænkersmaa
Helgenbilleder til dem, han holder af, og taler i
Gaader, som nogle holde tor Spaadomme; — at Ingen
nogensinde havde set ham anderledes; — at han af
og til besøgte Bedstemoder, og at nogle sagde, at
han var en ulykkelig Søn af rige Forældre og en
ren og ufordærvet Sjæl, andre, at han var en slet
og ret Bonde og en Dagdriver.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
