Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - VII. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Barndom og Drengeaar.
— Naa, saa bind det om Halsen paa den graa
Hund dér.
— Schirån? spurgte jeg med en Kjendermine.
— Ja, og løb hvad Du kan hen ad Vejen.
Naar Du kommer til en Eng, skal Du blive staa-
ende, og hører Du: tænk bare ikke paa at vise
Dig for mig, uden at Du bringer en Hare med!
Jeg bandt mit Tørklæde om Schiråns laadne
Hals og gav mig til at løbe alt hvad jeg kunde hen-
imod det angivne Sted. Papa lo og raabte efter mig:
— Ja, skynd Dig bare, ellers kommer Du for sent.
Schirån blev idelig staaende idet den spidsede
Øren og lyttede til Jægernes Raab. Jeg havde ikke
Kræfter nok til at slæbe af med den og gav mig
til at skrige: „apporte! apporte!" Det gjorde
Schirån saa ustyrlig, at jeg med Nød og neppe •
kunde holde den tilbage, og jeg faldt adskillige
Gange, inden jeg naaede Stedet. Efter at have
valgt et jævnt og skyggefuldt Sted ved Foden at en
høj Eg, lagde jeg mig i Græsset, lod Schirån ligge
ned ved Siden af mig og gav mig til at vente.
Som det altid gaar ved saadanne Lejligheder, at
Indbildningskraften iler langt forud for Virkeligheden,
saaledes saae jeg mig allerede i Begreb med at
jage den tredie Hare, da blot den første Støver
halsede i Skoven. Her lød nu ogsaa turka’s
Stemme højere og livligere; Støveren hvinede og
man hørte den oftere og oftere; en anden, dybere
Røst stemmede i med, derefter en tredie, tjerde
... snart hendøde de, snart afbrøde de hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
