Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - IX. Noget i Lighed med en første Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget i Lighed med en tørste Kjærlighed. 59
Skulder var i dette Øjeblik kun en Fingersbredde
fra mine Læber. Jeg saae nu ikke mere paa Ormen,
men saae og saae — og paa én Gang trykkede jeg
af al Magt et Kys paa Kåtjenka’s Skulder. Hun
vendte sig ikke om, men jeg saae, hvorledes hun
blev rød baade paa Øre og Hals. Volodja sagde i
en foragtelig Tone uden at vende Hovedet:
— Hvad er det for et Kjæleri ?
Men jeg havde Taarer i Øjnene.
Jeg vendte ikke Øjet fra Kåtjenka. Jeg havde
allerede længe været fortrolig med hendes friske,
lille Ansigt og havde altid godt kunnet lide det; men
nu, da jeg hengav mig til en mere opmærksom Be-
tragtning af det, blev det mig endnu kjærere. Da vi
kom hen til de Voxne, hørte vi til vor store Glæde
af papa, at Rejsen efter Moders Anmodning var
bleven opsat til næste Dags Morgen.
Paa Tilbagevejen rede vi ved Siden af Vognen,
og da saavel Volodja, som jeg, ønskede at overgaa
hinanden som dristige Ryttere, tumlede vi os stadig
langsmed den. Min Skygge var længer end den før
havde været, og at dømme efter den formodede jeg,
at jeg maåtte have Udseende af en ganske kjøn
Rytter; men den Følelse af Selvtilfredshed, som jeg
var opfyldt af, blev snart tilintetgjort ved følgende
Omstændighed. Ønskende fuldstændig at bedaare
hele Selskabet i Vognen, blev jeg noget tilbage,
hvorpaa jeg med Ridepisken og Hælene satte min
Hest i Fart, idet jeg indtog en utvungen, graciøs
Stilling og vilde fare forbi som en Stormvind paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
