Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XII. Grïscha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII.
Grischa.
Vi følte os alle ængstelig’ til Mode i Mørket og
trykkede os tæt op ad hverandre; vi talte ikke et
Ord sammen. Kort efter at vi havde taget Plads,
traadte Grischa med langsomme Skridt ind i Væ-
relset. I den ene Haand holdt han sin Stav, i den
anden et Tællelys i en Kobberstage. Vi vovede
neppe at trække Vejret.
— Herre Jesus Ghristus! Hellige Guds Moder!
Fader, Søn og Hellig Aand! . . . sagde han, idet
han trak Vejret og paany begyndte forfra paa
denne Indledning med de forskjellige Betoninger og
Forkortelser, som ere ejendommelige for Folk, der
ofte gjentage den.
Efter at han med en Bøn havde stillet sin Stav
hen i et Hjørne og derpaa havde efterset Sengen,
begyndte han at klæde sig af. Først løste han sit
gamle, sorte Bælte, dernæst afførte han sig den
iturevne Nankings Kjortel, som han omhyggeligt
lagde sammen og hængte over Stoleryggen. Hans
Ansigt havde ikke mere det vante Præg af Uro og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
