Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XII. Grïscha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Barndom og Drengeaar.
at faa Svar; snart hørte man kun, hvorledes han
jamrede og græd . . . Han rejste sig op paa Knæ,
foldede Hænderne over Brystet og forstummede.
Med tilbageholdt Aandedræt stak jeg hele
Hovedet ind ad Døren. Grischa rørte sig ikke;
tunge Suk brød frem af hans Bryst; det blinde Øje
med den hvide Pupil, som Maanen skinnede paa,
var taarefyldt.
— Ske Din Vilje! udbrød han pludseligt med
et Udtryk, som kun han kunde sige det, faldt med
Panden imod Gulvet og græd som et Barn. — —
Der er løbet meget Vand i Stranden siden den
Tid, mangt et Minde fra Fortiden har mistet Betyd-
ning for mig og staar som en Drøm: selv Pilgrimmen
Grischa har forlængst endt sin sidste Vandring; men
det Indtryk, han gjorde paa mig, og den Følelse, han
vakte hos mig, ville aldrig forsvinde af min Erindring.
Ja, Grischa, Du var en ægte Christen! din Tro
var saa stærk, at Du følte Guds Nærhed, din Kjær-
lighed saa stor, at Ordene af sig selv strømmede
o v e r d i n e L æ b e r , u d e n a t D u v e j e d e d e m . . . O g
hvor højligt priste Du ikke hans Storhed, idet Du
med Taarer kastede Dig i Støvet, naar Ordene ikke
mere vilde slaa til!
Den højtidelige Stemning, hvori jeg hørte paa
Grischa. kunde ikke vare længe ved, da min Nys-
gjærrighed var tilfredsstillet, og jeg havde faaet
Krampe i Benene at at sidde saa længe i én Stilling;
desuden følte jeg ogsaa Lyst til at være med i det,
der gik for sig bag ved mig i det mørke Kammer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
