Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIV. Afsked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Barndom og Drengeaar.
om, at mine Taarer var et Bevis paa at jeg
havde Hjerte, var mig en Tilfredsstillelse og Hu-
svalelse.
Da vi havde kjørt en halv Fjerdingvej, satte
jeg mig saa kekvemt som muligt til Rette og
begyndte med haardnakket Udholdenhed at be-
tragte den nærmeste Gjenstand, jeg havde for-
Øje — Bagdelen af Hesten, som løb ved den
Side, hvor jeg sad. Jeg saae, hvorledes den slog
med Halen, hvorledes Bagbenene gnede op ad
hinanden, indtil de ved et Rap af Pisken begyndte
at gaa i. Spring sammen; jeg saae, hvorledes Sele-
tøjet bevægede sig langs ad Ryggen paa den,
og vedblev at se saa længe, til Halegjorden var
hel hvid af Skum. Saa gav jeg mig til at se
mig om: paa de bølgende Agre, paa de mørke
Pløjemarker, hvor der af og til viste sig en Plov-
mand med en Hoppe og et Føl, paa Milepælen,
ja, jeg kastede endogsaa et Blik op paa Bukken,
for at se, hvad vi havde faaet for en Kusk, og
inden Graaden endnu var tørret paa mine Kinder,
vare mine Tanker allerede langt fra Moder, som
jeg nu var skilt fra — maaske for bestandig.
Men selv den ubetydeligste Erindring førte dog
igjen Tanken tilbage paa hende. Jeg kom til at
mindes Champignonen, som jeg nylig havde op-
daget i Birkealleen, hvorledes Ljubotschka og
Kåtjenka vare komne op at skændes om, hvem der
skulde plukke den, hvorledes de græd, da de sagde
os Farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
