Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVI. Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Barndom og Drengeaar.
Æsken, hvad der ogsaa rimeligvis var Grunden til
at hun foreslog Papa, at s’e, med hvilken forbav-
sende Kunstfærdighed den var forarbejdet.
Efter at Papa havde tilfredsstillet sin Nysgjer-
righed, overrakte han Æsken til Protopopen, hvem
denne lille Gjenstand syntes at behage overordent-
lig : han rystede flere Gange paa Hovedet og med
et Blik fuldt af Interesse saae han snart paa Æsken
og snart paa Mesteren, som var i Stand til at lave
saadan en nydelig Gjenstand. Volodja overrakte sin
Tyrk og indlagte sig ligeledes den mest smigrende
Ros fra alle Sider. Touren kom nu til mig, og
Bedstemoder vendte sig til mig med et opmuntrende
Smil.
Enhver, der kjender til Forlegenhed, véd, at det
er en Følelse, der tager til i lige Forhold til Tiden,
medens Energien tager af i omvendt Forhold, d. v. s.
jo længere denne Tilstand varer, desto mer uover-
vindelig bliver den, og desto mindre Energi bliver
der tilbage.
Dengang Karl Ivånitsch og Volodja havde over-
rakt deres Foræringer, havde jeg ikke Spor af Dristig-
hed eller Energi tilbage, og min Forlegenhed kjendte
ingen Grænser: jeg følte, hvorledes Blodet idelig
steg mig til Hovedet, hvorledes jeg bestandig skif-
tede Farve, og hvorledes Sveden i store Draaber
perlede frem paa Panden og paa Næsen. Ørene
brændte, jeg følte, hvorledes jeg gøs og svedte over
hele Legemet; jeg støttede mig snart paa det ene Ben
og snart paa det andet, men rørte mig ikke af Stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
