Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVII. Fyrstinde Karnakôf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Barndom og Drengeaar.
der ikke var andet at tale om?" tænkte jeg og gik
hen i en Krog.
Jeg havde de mest besynderlige Forestillinger
om Skønhed, saa jeg endogsaa regnede Karl Ivå-
nitsch for en af de skønneste Mænd i Verden; med
Hensyn til mig selv, vidste jeg meget godt, at jeg
var grim, hvori jeg heller ikke tog fejl; men derfor
berørte ogsaa denne Hentydning til mit Ydre mig
paa en smertelig Maade.
Jeg husker saa godt, hvorledes engang ved
Middagsbordet — jeg var dengang sex Aar gammel
— da Talen faldt paa mit Ydre, maman, der
gjorde sig al Umage for dog at finde noget smukt
ved mit Ansigt, sagde, at jeg havde kloge Øjne, et
behageligt Smil, men hvorledes hun, overvunden af
Faders Grunde og Sagens Tydelighed, tilsidst blev
nødsaget til at indrømme, at jeg var grim; hvor-
ledes hun senere, ’da jeg kom og takkede hende
for Mad, klappede mig paa Kinden og sagde:
— Husk paa, Nikolenka, at der er ingen, som
vil holde "af Dig for dit Ansigts Skyld; derfor maa
Du se at blive en god og flink Dreng.
Disse Ord overbeviste mig ikke blot om," at
jeg ikke var nogen Skønhed, men ogsaa om, at
jeg ganske bestemt skulde blive en god og flink
Dreng.
Ikke desto mindre var der ofte Øjeblikke, hvori
jeg var nær ved at fortvivle. Jeg forestillede mig,
at der umuligt kunde gives nogen Lykke paa Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
