- Project Runeberg -  Barndom og Drengeaar : en Fortælling /
122

(1885) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIX. Ivin’s

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Barndom og Drengeaar.
at gjøre mig lykkelig og en Tid lang var dette mit
eneste og kjæreste Ønske; naar der undertiden gik
tre eller fire Dage, uden at jeg havde set ham,
begyndte jeg at længes, blev vemodig og var ikke
langt fra at græde. Vaagen, som i Søvne, drømte
jeg kun om ham; naar jeg lagde mig til at sove,
ønskede jeg, at jeg maatte drømme om ham; saa
snart jeg lukkede Øjnene, viste han sig for mig,
og at fastholde dette Drømmebillede var min største
Glæde. Ikke til noget Menneske i Verden kunde
jeg beslutte mig til at betro denne Følelse; i den
Grad var den mig dyrebar. * Maaske var han ked
af idelig at føle mit urolige Blik fæstet paa sig,
eller han følte maaske aldeles ikke nogen Sympathi
for mig, og det var derfor at han, som man kunde
se, holdt mere af at lege og tale med Volodja end
med mig; men jeg var alligevel tilfreds, havde
intet at ønske, intet at fordre og var villig til at
ofre alt for ham. Foruden den grændseløse Sym-
pathi, han indgjød mig, vakte hans Nærværelse en
anden ikke mindre stærk Følelse hos mig: Frygt
for at bedrøve ham, fornærme ham med et og
andet, ikke behage ham — maaske fordi der var
noget hovmodigt i hans Ansigt, eller fordi jeg,
ulykkelig over mit Ydre, satte Fortrinet ved at
være smuk altfor højt, eller, hvad der er sandsyn-
ligst, fordi det er et absolut Tegn paa Kjærlighed,
jeg frygtede ham lige saa meget som jeg elskede
ham. Første Gang Seroscha tiltalte mig, blev jeg
i den Grad overvældet af denne uventede Lykke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:16:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/drengeaar/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free