Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXI. Før Mazurka’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Før Mazurka’en. 145
gjort, og ventede, at hun skulde komme mig til
Hjælp. „Hvor har De faaet fat i den løjerlige
Handske?" spurgte hun mig pludselig, og jeg kan
ikke sige, hvor fornøjet og lettet jeg følte mig ved
dette Spørgsmaal. Jeg forklarede hende, at Hand-
sken tilhørte Karl Ivånitsch og udbredte mig ved
denne Lejlighed endogsaa lidt ironisk med Hensyn
til Ejerens egen Person, idet jeg fortalte om, hvor
komisk han ser ud, naar han tager Kalotten af, og
hvorledes han engang i en grøn Kittel var falden
i en Pøl o. s. v. Inden vi vidste et Ord af det,
var Kadriljen forbi. Det var altsammen meget godt,
men hvorfor havde jeg gjort mig lystig over Karl
Ivånitsch, da jeg omtalte ham? Mon jeg virkelig
vilde have tabt i Sonitschka’s gode Omdømme, hvis
jeg havde skildret ham for hende med den Hen-
givenhed og Agtelse, som jeg nærede for ham?
Da Kadriljen var ude, sagde Sonitschka mig
„merei" med et saa nydelig Udtryk, som om
jeg virkelig kunde have fortjent hendes Tak.
Jeg var begejstret, ude af mig selv af Glæde og
kunde slet ikke kjende mig selv igjen : hvorfra havde
jeg faaet denne Dristighed, Sikkerhed, endogsaa
Forvovenhed? „Der er ikke den Ting, som skulde
kunne gjøre mig konfus!" tænkte jeg, medens jeg
sorgløs spadserede om i Salen: „jeg er parat til
hvad det skal være!"
Seroscha kom og tilbød mig at være hans vis-
a-vis. „Godt," sagde jeg: — jeg har rigtignok
ingen Dame; men jeg finder nok." Jeg kastede et
Barndom og Drengeaar. in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
