Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXII. Mazurka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Barndom og Drengeaar.
nu skal hun danse ..." Jeg var i et overordentligt
godt Humør.
Mazurkaen nærmede sig sin Slutning; flere
ældre Herrer og Damer kom lor at sige Farvel til
Bedstemoder og toge bort; Tjenerne, som havde
travlt med at dække Aftensbordet i de indre \ se-
relser, smuttede behændig frem og tilbage mellem
de Dansende. Bedstemoder var øjensynlig træt,
talte, som det kunde være med Ulyst, og yderst
langtrukkent; Musikanterne spillede for tredivte Gang
dovent den samme Melodi. Den store unge Pige,
som jeg havde danset med, fik Øje paa mig, me-
dens hun gjorde en Tur, og med et forræderisk
Smil, hvormed hun formodentlig har villet gjøre
Bedstemoder tilpas, førte hun Sonitschka og en af
de talløse unge Fyrstinder hen til mig, idet hun
spurgte: „Rose o u h o r t i eV"
— Aha, er Du her? sagde Bedstemoder, idet
hun vendte sig om i Lænestolen: — kom frem, min
Ven, kom frem!
Skjøndt jeg i dette Øjeblik heller vilde have
skjult mig helt og holdent under Bedstemodeis
Lænestol, end komme frem, saa gik det dog ikke
godt an at sige Nej, hvorfor jeg ogsaa rejste mig
op og med et ængsteligt Blik paa Sonitschka sagde
„rose." Inden jeg vidste et Ord at det, følte jeg
en Haand med en hvid Handske paa inden i min,
medens den unge Fyrstinde med det behageligste
Smil af Verden satte sig i Fart, uden at have nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
