Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXIV. I Sengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Barndom og Drengeaar.
Disse Sværmerier vare saa lyslevende, at jeg
ikke kunde falde i Søvn for den søde Uro, hvor-
med de opfyldte mig, og jeg følte en uimodstaaelig
Trang til at dele mit Overmaal af Lykke med
nogen.
— Det kjære Væsen! sagde jeg næsten højt,
idet jeg pludselig vendte mig om paa den anden
S i d e : — V o l o d j a ! S o v e r D u ?
— Nej, svarede han søvnigt: — hvad er det?
— Jeg er forelsket, Volodja! aldeles forelsket i
Sonitsehka.
— Naa, hvad saa? svarede han, idet han ræk-
kede sig.
— Ak, Volodja! Du kan ikke forestille Dig,
hvad der foregaar med mig . . . Lige nu laa jeg-
og havde hyllet mig helt ind i Tæppet og saaé
hende saa tydelig, saa tydelig for mig, og talte
med hende, at det er aldeles forbausende! Og
véd Du saa, hvad mere? Naar jeg saaledes ligger
og tænker paa hende, bliver jeg pludselig — Gud
maa vide, hvorfor — saa underlig sørgmodig og
faar saa frygtelig Lyst til at græde.
Volodja rørte sig’ i Sengen.
— Der er kun ét, jeg ønsker, vedblev jeg: —
og det er, altid at være hos hende, altid at kunne
se hende og ikke roere. Men Du, Du er ogsaa for-
elsket? Tilstaa det, Volodja, sig Sandhed.
Mærkelig nok: jeg ønskede, at alle skulde være
forelskede i Sonitsehka og at de alle skulde for-
tælle det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
