Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVI. Hvad der ventede os paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI.
Hvad der ventede os paa Landet.
Den 15de April ankom vi til vort Landsted i
Petrofskoje. Ved Afrejsen fra Moskov var Papa
meget tankefuld, og da Volodja spurgte, om Mama
var syg, saae han bedrøvet paa ham og nikkede
tavs med Hovedet. Saa længe vi vare undervejs,
var han øjensynlig toligere; men jo nærmere vi
kom til Hjemmet, desto alvorligere blev han, og
da han steg ud af Vognen og spurgte Foka, som
forpustet løb ham imøde: „Hvor er Nathalia Niko-
låjevna?" var hans Stemme usikker, og han havde
Taarer i Øjnene. Den gode gamle Foka saae ned
for sig, efter at have kastet et stjaalent Blik paa
os og sagde med bortvendt Ansigt, idet han aab-
nede Døren til Forværelset:
— I sex Dage har den naadige Frue ikke be-
haget at forlade Sovekammeret.
Milka, der, som jeg senere erfarede, lige fra
den Dag, da Maman var bleven syg, ikke havde
ophørt at tude, sprang Papa glad i Møde, hoppede
op ad ham og slikkede hans Hænder; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
