Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVII.
S o r g .
Sent om Aftenen den næste Dag fik jeg Lyst
til at se hende endnu engang, og, efterat have
overvundet den Følelse af Frygt, som herved uvil-
kaarlig bemægtigede sig mig, aabnede jeg sagte
Døren og gik paa Taaspidserne ind i Værelset.
Paa et Bord midt i Stuen stod Kisten om-
givet af høje Sølvlysestager, hvori Lysene var brændte
ned; henne i et Hjørne sad en Djætjok*) og læste
med sagte og ensformig Stemme højt i Psalme-
bogen.
Jeg blev staaende ved Døren og saae mig om;
men jeg var saa forgrædt og saa angreben, at jeg
slet ikke kunde skjelne Noget: Lyset. Guldbro-
kaden, Fløjlet, de store Lysestager, den rosenrøde
Pude, kantet med Kniplinger, Krandsen, Kappen
med Baandene og endnu noget gjennemsigtigt og
voxagtigt — Alt flød saa underligt sammen til ét.
*) En Art Degn.
Barndom og Drengeaar.
O. A.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
