Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Barndom og Drengeaar.
Idet jeg nu paany mindes disse Indtryk, finder
jeg, at kun hint ene Selvforglemmelsens Øjeblik
bar Præget af virkelig Sorg. Saa vel før, som efter
Begravelsen græd jeg og var, sørgmodig, men jeg
skammer mig ved at tænke paa denne Sørgmodig-
hed — i den Grad var den blandet med uvedkom-
mende, egenkjærlige Følelser; snart var det Ønsket
om at vise, at jeg var den, der sørgede mest at
alle; snart var det Tanken om, hvad Indtryk jeg
gjorde paa de Andre; snart en tankeløs Nysgjerrig-
hed, som fik mig til al anstille Iagttagelser over
Mimi’s Kappe og de Tilstedeværendes Ansigter.
Jeg foragtede mig selv, fordi jeg ikke udelukkende
, var opfyldt af Smerten over mit Tab, og bestræbte
mig for at undertrykke enhver anden Følelse hos
mig, hvorfor ogsaa min Sorg var uden Inderlighed
og usand. Desuden fornam jeg en ganske egen
Nydelse ved at vide mig ulykkelig, bestræbte mig
ligefrem for at komme til en Erkjendelse heraf, og
-det var navnlig denne egenkjærlige Følelse, som
kvalte den virkelige Sorg.
Efter en fast og rolig Søvn, som altid følger
ovenpaa en stærk Sindsbevægelse, vaagnede jeg- den
næste Morgen styrket og beroliget. Klokken Ti
bleve vi kaldte til Sørgemessen, som skulde holdes
før Begravelsen. Værelset var fuldt af Gaardens
Folk og af Bønderne, som alle med Taarer i Øinene
vare komne for at tage Afsked med deres Fiue.
Under Gudstjenesten græd jeg, som sig hør og bør,
slog Korsets Tegn, hvor det forekom, og knælede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
