Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - I. Paa Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rejse. 207
Solen havde lige hævet sig over et mægtigt
Skylag, som bedækkede den østlige Del af Horizon-
ten, og hele Omegnen laa i et roligt straalende Lys.
Alt er saa smukt omkring mig, og jeg er saa let
om Hjertet . . . Vejen slynger sig som et bredt
Baand foran os ud og ind mellem tørre Stubbe-
marker og grønne, dugbesprængte Enge og Korn-
agre; langs med Vejen møder man hist og her en
melankolsk Pil eller et ungt Birketræ med smaa
klæbrige Blade,- som kaster en lang ubevægelig
Skygge hen over de udtørrede Hjulspor paa den
lerede Vej . . . Vognhjulenes og Bjældernes ensfor-
mige Larm er ikke i Stand til at overdøve Lærker-
nes Sang, som lyder langs med Vejen. Den under-
lige Lugt af mølædt Tøj, af Støv og noget syrligt,
som "ellers er vor Kalesche egen, mærkes ikke i den
friske Morgenluft, og jeg fornemmer en livsalig Uro
i min Sjæl, en Lyst til at foretage noget, — et
umiskjendeligt Tegn paa virkelig Glæde.
Jeg fik ikke Tid til at bede min Morgenbøn
paa Gjæstgivergaarden; men da jeg ofte har be-
mærket, at der hver Gang jeg af en eller anden
Grund glemmer at overholde denne Skik, hænder
mig en Ulykke, søger jeg nu at indhente det for-
sømte: jeg tager Huen af, vender mig om i Hjør-
net af Vognen, hvor Helgenbilledet hænger, og
beder min Morgenbøn, medens jeg korser mig under
Blusen for at ingen skal se det. Men tusind for-
skjellige Gjenstande optage min Opmærksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
