Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - V. Min ældre Broder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min ældre Broder. 235
„Saa, nu er det da helt ude mellem os,"
tænkte jeg, idet jeg gik ud af Værelset: „vi bliver
aldrig gode Venner mere!"
Hele Dagen talte vi ikke til hinanden; jeg
følte, at jeg havde Uret; jeg turde ikke se paa
ham og var ude af Stand til at beskæftige mig med
noget som helst. Volodja svarede derimod ud-
mærket for sig i Timen og efter Bordet lo og
spøgede han med Smaapigerne, som sædvanlig.
Saa snart Timen var ude, gik jeg øjeblikkelig
ud af Stuen: ikke for nogen Pris vilde jeg være
bleven alene med min Broder, i den Grad generede
jeg mig for ham. Om Eftermiddagen havde vi en
Time i Historie. Lige saa snart den var endt, tog jeg-
mine Bøger og gik hen imod Døren. Paa Vejen maatte
jeg forbi Volodja; men til Trods for at jeg havde
Lyst til at gaa hen til ham og slutte Fred, stak jeg
Næsen i Vejret og gjorde mig Umage for at se
vred ud. I samme Øjeblik løftede Volodja Hovedet
og saae mig lige ind i Øjnene med et neppe mærke-
ligt godmodigt-spodsk Smil. Vore Øjne mødtes, og
jeg følte, at han forstod mig; men en uimodstaae-
lig Magt drev mig til at vende mig bort.
— Nikolenka! sagde han i den naturligste Tone
af Verden uden Spor af Højtidelighed: — Vær nu
ikke vred mere. Undskyld mig, hvis jeg har for-
nærmet Dig.
Og med det samme rakte han mig Haanden.
Jeg følte pludselig en underlig Trykken for
Brystet, lige som der var noget, der arbejdede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
