Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - IX. Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Bai’ndom og Drengeaar.
Jeg sprang i Vandet, kravlede op paa den anden
Side af Graven og smurte Haser.
Hele Natten løb jeg langs ad Landevejen; men
da det blev lyst, og jeg var bange for at man
skulde kjende mig, skjulte jeg mig i en høj Rug-
mark. Der faldt jeg paa Knæ, foldede mine Hæn-
der og takkede den himmelske Fader for min Frelse,
hvorpaa jeg faldt i en rolig Søvn.
Jeg vaagnede sent om Aftenen og gik videre
Pludselig blev jeg indhentet af en tysk Vogn med
to sorte Heste for. I Vognen sad en velklædt
Herre, der røg paa en Pibe og saae paa mig. Jeg
begyndte at gaa langsommere, for at lade Vognen
køre forbi mig, men jeg gik langsommere og Vog-
nen kørte langsommere, og Manden saae paa mig.
Jeg begyndte at gaa hurtigere, og Vognen begyndte
at køre hurtigere, og Manden saae paa mig. Jeg
satte mig ned ved Vejen; Manden lod Vognen
holde og saae paa mig. „Unge Mand," sagde han,
„hvor skal De hen saa sent paa Aftenen?" Jeg
sagde: „Jeg skal til Frankfurth." — „Saa kører jeg
Dem til Byen. Kom op med i Vognen, her er
Plads til Dem . . . Hvorledes kommer det, at De ikke
har noget med Dem at bære paa, at De ikke er bar-
beret og Deres Klæder ere tilsølede?" sagde han.
„Jeg er en fattig Mand," sagde jeg, „jeg vil søge
Plads paa en Fabrik, og mine Klæder ere snavsede
af at jeg faldt paa Vejen." — „Det er ikke sandt,
unge Mand," sagde han, „det er ganske tørt paa
Vejen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>