- Project Runeberg -  Barndom og Drengeaar : en Fortælling /
277

(1885) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XIII. Den falske Slange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den falske Slange. 277
det neppe vilde tage en god Ende med min over-
drevne Lystighed, og at jeg maatte se at lægge
Baand paa den, da han ellers, til Trods for Da-
gens festlige Anledning, nok skulde sørge for, at
jeg vilde komme til at fortryde det.
Men jeg befandt mig just i den ophidsede
Stemning, som gjør sig gjældende hos én, der har
spillet mere bort, end han er Mand for at betale,
der er bange for at se sit Regnskab efter og for-
tvivlet vedbliver at spille videre, uden mindste
Haab om at vinde det tabte tilbage, blot for ikke
at give sig Tid til at komme til Eftertanke. Jeg
smilede overmodigt ad ham og vendte ham Ryggen.
Efter „Katten og Musen" var der en af os,
der foreslog, at, viskulde lege „Lang Næse." Denne
Leg bestod i at man stillede to Rækker Stole lige
over for hinanden, hvorpaa Damerne og Kavallererne
delte sig i to Partier, hvoraf hver især skiftevis
valgte sig e n v i s - a - v i s .
Den yngste Fyrstinde valgte hver Gang den
yngste af Brødrene Ivin, Kåtjenka valgte enten
Volodja eller Ilinka, og Sonitschka valgte stadig
væk Seroscha, hvorved hun til min store Over-
raskelse ikke i mindste Maade følte sig generet,
naar han uden videre gik hen og satte sig lige
over for hende. Hun lo med sin velsignede, hjerte-
lige Latter og nikkede ad ham med Hovedet til
Tegn paa, at han havde gættet rigtig. Mig var
der ingen, som valgte. Jeg følte til min store For-
trydelse, at jeg var overflødig, „tilovers," at det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:16:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/drengeaar/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free