Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XV. Fantasier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Barndom og Drengeaar.
dernæst, hvorledes Børnene løb og legede, og et
Par Minuter efter var alt i Huset i den gamle Orden,
ligesom slet ingen vidste eller tænkte paa, at jeg
sad i det mørke Pulterkammer.
Jeg græd ikke, men der laa noget tungt som
en Sten paa mit Hjerte. Tankerne og Forestil-
lingerne joge i stedse stigende Fart hinanden forbj
i min ophidsede Hjerne; men Erindringen om den
Ulykke, der var overgaaet mig, afbrød idelig deres
sælsomme Kjæde og hensatte mig paany i en
ufremkommelig Labyrinth af Uvished om min
Skjæbne, af Fortvivlelse og Angst.
Snart tænker jeg mig, at der absolut maa gives
en eller anden ubekjendt Grund til det almene
Fjendskab, man kunde gjerne sige Had, som alle
viser mig. (Jeg var dengang fuldt overtydet om,
at alle, lige fra Bedstemoder til Kusken Philip
hadede mig og glædede sig over mine Kvaler.)
Jeg maatte ikke være min Moders og min Faders
Søn eller VolodjaS Broder, men en stakkels for-
ældreløs, et Hittebarn, som man havde taget til sig
af Barmhjertighed — siger jeg til mig selv — og
denne taabelige Tanke.er mig ikke blot en vemodig
Trøst, men synes mig endogsaa at have al mulig
Rimelighed for sig. Jeg tinder en Nydelse i den
Forestilling, at min Ulykke ikke skriver sig fra, at jeg
har forset mig, men at jeg nu engang fra Fødslen
af har været udset til at skulle lide, og i denne
Henseende deler Skjæbne med den stakkels Karl
Ivanitsch,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
