Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVI. Det giver sig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Barndom og Drengeaar.
at det ikke lønnede sig at bekymre sig om mit
Ydre.
Dengang St. Jérome førte mig ved Haanden
gjennem Salen, forefandt jeg her Kåtjenka, Lju-
botschka og Volodja, der ledsagede mig med det
samme Udtryk, hvormed vi sædvanlig betragtede
Fangerne, som om Mandagen bleve førte forbi vore
Vinduer. Da jeg var kommen ind til Bedstemoder
og gik hen og vilde kysse hende paa Haanden,
vendte hun sig fra mig og skjulte Haanden under
Mantillen.
— Ja, min kære, sagde hun efter en temmelig
vedholdende Pause, under hvilken hun betragtede
mig fra øverst til nederst med et Blik, saa jeg hver-
ken vidste, hvor jeg skulde gjøre af mine Øjne
eller mine Hænder: — De forstaar virkelig at sætte
Pris paa min Kjærlighed, og jeg har rigtig Glæde
af Dem. Mr. St. Jérome, som paa min Anmod-
ning, tilføjede hun med særligt Eftertryk paa hvert
Ord: — har paataget sig at sørge for eders Op-
dragelse, vil ikke mere blive i mit Hus. Og hvor-
for? Det er De Skyld i, min kære. Jeg havde
haabet, vedblev hun efter en lille Pause og i en
Tone, der vidnede om, at hun i Tide havde belavet
sig paa den Tale, hun vilde holde: — jeg havde
haabet, at De vilde vise Dem erkjendtlig for al
hans Omsorg og Møje, at De vilde forstaa at paa-
skønne hans Fortjenester, og De, Grønskolling,
dumme Dreng, har kunnet beslutte Dem til at løfte
Haanden imod ham. Det er smukt! mønstervær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
