Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVI. Det giver sig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Barndom og Drengeaar.
sagde jeg, idet jeg hængte mig fast ved hans
Frakke. — De hade mig her allesammen, jeg véd
det, men for Guds Skyld, hør mig ud, beskyt mig
eller jag mig ud af Huset. Jeg kan ikke leve sam-
men med ham; han søger paa alle Maader at yd-
myge mig, vil, at man skal ligge paa Knæ for
ham, truer med Ris. Det kan jeg ikke finde mig
i, jeg er ikke noget Barn mere, jeg holder det ikke
ud, jeg dør, jeg tager Livet af mig! Han har sagt
til Bedstemoder, at jeg ikke duede, hun er syg nu,
hun dør, og det er jeg Skyld i, jeg . . . med ham
. . . for Guds Skyld, lad mig faa Ris . . . hvor
. . . for . . . pine . . . Livet ... af ... én!
Jeg var nær ved at kvæles afGraad; jeg satte
mig paa Sofaen og ude af Stand til at tale sank
jeg med Hovedet ned paa Faders Skjød, medens
jeg hulkede saaledes, at jeg troede, jeg skulde om-
komme med det samme.
— Hvad er der i Vejen med Dig, Bolle? sagde
Fader deltagende, medens han bøjede sig ned
over mig.
— H a n . . . m i n Tyrajn . . . m i n P l a g e . . .
jeg dør . . . der er ingen, som holder af mig, frem-
stammede jeg med Nød og næppe og faldt i Be-
svimelse.
Fader tog mig paa Armen og bar mig ind i
Soveværelset, hvor jeg snart faldt i Søvn.
Da jeg vaagnede, var det allerede sent paa
Aftenen; der brændte et Lys ved min Seng, og
Huslægen tillige med Mimi og Ljubotschka sade inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
