Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVII. Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII.
H a d .
Ja, det var et virkeligt Had, ikke det Had, som
der skrives om i Romaner, og som jeg ikke tror
paa, et Had, der skulde kunne finde Nydelse i at
tilføje en anden ondt, nej, det var det Had, der
fylder én med en uovervindelig Afsky for et Menneske,
som alligevel har Krav paa éns Agtelse, der gjør,
at man finder saa vel hans Haar, Hals, Gang og
Stemme, som ethvert Led af hans Krop, enhver af
hans Bevægelser modbydelige, og paa samme Tid
med en ubegribelig Magt drager os til ham og faar
os til at følge det mindste han foretager sig med
spændt Opmærksomhed. Det var just den Følelse,
j e g n æ r e d e for S t . J é r o m e .
Han havde dengang været hos os i omtrent
halvandet Aar. Nu, da jeg koldblodig tænker over
ham, finder jeg, at han var en flink Franskmand,
men en Franskmand i Ordets videste Betydning.
Han var et ganske godt Hoved, havde læst en Del,
og lige over for os gjorde han sin Pligt; men
samtidig hermed forbandt han Egenskaber, der i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
