Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXII. Papa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papa. 327
han selv ikke er stiv i Faget. Tit, naar Bedste-
moder er urimelig og ingen kan gjøre hende tilpas,
blinker han ad os med Øjnene og gjør Tegn til os.
„Det kan nok være, vi fik vort Fedt, Børn," siger
han senere. Han begynder i det Hele taget i mine
Øjne at dale mere og mere fra den uopnaaelige
Højde, som han indtog i Barnets Fantasi. Jeg-
kysser vel endnu stadigt hans store, hvide Haand
med den samme inderlige Følelse af Hengivenhed
og Ærbødighed, som hidtil; men jeg tillader mig
dog saa smaat at gjøre mine Bemærkninger om
ham, at bedømme hans Adfærd, og uvilkaarligt kan
der undertiden herved opstaa saadanne Tanker
hos mig ham betræffende, hvis blotte Tilstede-
værelse gjør mig angst og bange. Jeg glemmer
aldrig et Tilfælde, som navnlig havde vakt flere af
den Art Tanker hos mig og kostet mig ikke faa
moralske Lidelser.
Det var en Aften, da han i sort Kjole og hvid
Vest kom ind i Dagligstuen for at tage Volodja,
der klædte sig paa i Sideværelset, med paa Bal.
Bedstemoder sad inde i Sovekammeret og ventede
paa, at Volodja skulde komme og vise sig for hende,
da hun altid havde for Skik før han begav sig paa
Bal at kalde ham til sig, velsigne ham, betragte
ham fra alle Sider -og forsyne ham med de nød-
vendige Formaninger. Inde i Salen, som kun var
oplyst af en eneste Lampe, gik Mimi og Kåtjenka
Arm i Arm op og ned ad Gulvet, medens Lju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
