Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXIII. Bedstemoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
332 Barndom og Drengeaar.
S
I
i:
m
komme ind til hende, og en Morgenstund kommer
St. Jerome pludselig midt i Timen og foreslaar
mig at tage ud at køre sammen med Ljubotschka
og Kåtjenka. Til Trods for at jeg, idet jeg sætter
mig i Slæden, bemærker, at der er strøet Halm
udenfor paa Gaden neden under Bedstemoders Vin-
duer, og at der staa nogle besynderlige Skikkelser
i lange blaa Kitler ved Porten, kan jeg dog slet
ikke forstaa, hvad det skal betyde, at man sender
os ud at køre paa en saa usædvanlig Tid af Dagen.
Det traf sig saaledes, at baade Ljubotschka og jeg
just befandt os i den særligt lattermilde Stemning,
da der blot behøves et Ord, en ren Ubetydelighed
for at faa en til at le.
En Mand, der staar og handler med noget
paa Fortovet, tager pludselig sin Kurv og løber
over Gaden, og vi ler. En laset Hyrekusk ind-
henter vor Slæde, medens han svinger i Luften
med Tømmerne, og vi ler af fuld Hals. Philip,
som kører for os, og har faaet Pisken ind under
Slæden, saa han ikke kan faa den ud igjen, vender
sig om med et „Naa—da!" og vi er nær ved at
dø af Latter. Mimi er meget misfornøjet med os
og siger, at det kun er dumme Mennesker, som
kunne le ad ingen Ting, medens Ljubotschka, ild-
rød i Hovedet af at gjøre Vold paa sig, sidder og
skotter over til mig. Vore Øjne mødes og pludselig
briste vi ud i en saadan homerisk Skoggerlatter,
at Taarerne staa os i Øjnene og det næsten ikke
er os muligt at holde op igjen. Men aldrig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
