Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXIII. Bedstemoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bedstemoder. 333
snart er vi komne lidt til Ro, før jeg ser hen
paa Ljubotschka og bruger et af de Stikord, som
er i Gang imellem os; det gjør sin Virkning og vi
le paa ny af fuld Hals.
Just som Slæden igjen kører hen for Døren og
jeg lige skal til at gjøre en rigtig nydelig Grimasse
ad Ljubotschka, bliver jeg slaaet ved Synet af et
sort Ligkistelaag, der - staar op ad Dørkarmen ved
Opgangen til Huset, hvori vi boer, og jeg vedbliver
uvilkaarligl at stirre paa det med det samme for-
drejede Udtryk i Ansigtet. . .
V o t r e g r a n d e - m e r e e s t m o r t e ! s i g e r
St. Jerome, der ganske bleg i Ansigtet kommer
os i Møde.
Hele Tiden, saa længe Bedstemoders Lig be-
finder sig i Huset, virker Frygten for Døden yderst
nedtrykkende paa mig, d. v. s. det døde Legeme
minder mig paa en levende og ubehagelig Maade
om, at jeg ogsaa en Gang skal dø: en Følelse,
man underligt nok har vænnet sig til at forvexle
med Sorg. Det gjør mig slet ikke ondt for Bedste-
moder, og jeg troer neppe. at der er nogen i Huset,
hvem det virkelig gjør ondt for hende. Til Trods
for at Huset er fuldt af Sørgegæster, er der Ingen,’
som beklager hendes Død, med Undtagelse af én,
hvis voldsomme Smertesudbrud gjøre et ubeskrive-
ligt Indtryk paa mig. Denne ene er Gascha. Hun
har lukket sig inde oppe paa Loftet, hvor hun gaar
og græder uden Ophør, forbander sig selv og river
Haaret af sit Hoved, medens hun er utilgængelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
