Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXVII. Venskabets Begyndelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»r
Venskabets Begyndelse. 351
— Nej, svarede jeg, skøndt jeg egentlig vilde
have sagt, at jeg virkelig var beskæftiget.
— Hvorfor gik De da bort? Det er længe
siden, at vi har talt rigtig sammen. Jeg er saadan
kommen i Vane med det. at det er mig lige som
der manglede mig noget.
Mit daarlige Humør var øjeblikkelig forsvundet,
og Dmitri stod igjen for mig som den samme gode
og kære Ven, som jeg før havde holdt ham for.
— De véd nok selv, hvorfor jeg gik, sagde jeg.
— Maaske, svarede han, idet han tog Plads
ved Siden af mig: — men selv om jeg ogsaa gætter
mig til det, saa skal jeg dog ikke kunne sige det;
men det kan De.
— Det vil jeg ogsaa: jeg gik fordi jeg var vred
paa Dem . . . ikke just vred, men jeg ærgrede mig.
Tingen er: jeg er altid bange for, at De ser ned
paa mig, fordi jeg endnu er saa ung.
— Véd De, hvoraf det kommer, at vi sympa-
thisere saa godt sammen ? sagde han. idet han med
et venligt og klogt Blik besvarede min Tilstaaelse:
— og hvorfor jeg holder mere af Dem end af andre,
som jeg har kjendt længere og har langt flere In-
teresser tilfælles med? Det er noget, som har
været mig klart fra første Øjeblik af. De har en
mærkelig, sjelden Egenskab — det er Oprigtighed.
— Ja, jeg siger altid, hvad jeg skammer mig
for at tilstaa, bekræftede jeg: — men kun til en,
som jeg stoler paa.
Ja, men for at kunne stole paa hinanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
