Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SORTE MANDS ANSIGT. ÆE
al Maade forbavset over den groteske Hæslighed,
der fandtes hos dette Væsen med det sorte Ansigt.
Jeg havde aldrig før set et saa frastødende og
mærkværdigt Ansigt, og alligevel — hvis man kan
forstaa en saadan Selvmodsigelse — havde jeg
paa samme Tid en løjerlig Følelse af, at jeg dog
paa en eller anden Maade tidligere havde truffet
netop de samme Ansigtstræk og Gestus, som nu
forbavsede mig. Senere faldt det mig ind, at jeg
rimeligvis havde set ham, da jeg blev løftet om
Jord, .men selv dette var næppe tilstrækkeligt til
at tilfredsstille min Mistanke om, at jeg havde
kendt ham før. Alligevel kunde jeg ikke begribe,
hvordan man kunde have set et saa
ejendommeligt Ansigt og glemt, ved hvilken Lejlighed det var.
Den Bevægelse, Montgomery gjorde for at
følge efter mig, afledte min Opmærksomhed, og
jeg drejede mig og saa mig om paa den lille
Skonnerts Dæk. De Lyde, jeg havde hørt, havde allerede
halvvejs forberedt mig paa, hvad jeg nu fik at se.
Vist er det, at jeg aldrig har set et Dæk saa
snavset. Det var tilsølet af ubeskriveligt Skarn.
Lænkede til Stormasten var en Mængde grimme
Jagthunde, som nu begyndte at springe i Vejret
og gø ad mig, og ved Mesanmasten laa en stor
Puma i et lille Jærnbur, der ikke en Gang var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
