Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 DOKTOR MOREAUS Ø,
os optaget af sine egne Tanker. Der laa Stemning
i Luften, og jeg begyndte paa min Taksigelse.
»Hvis De tillader mig at sige det,« sagde jeg
efter en Stunds Forløb, »saa har De frelst mit Liv.«
»Tilfældighed,« svarede han. »En ren
Tilfældighed.«
»Jeg foretrækker at rette min Tak til Tilfældets
Redskab, som er lettest tilgængeligt for mig.«
»De skal slet ingen takke. De trængte til
Hjælp, jeg havde de fornødne Kundskaber til at
yde denne Hjælp, og derfor gav jeg Dem
Indsprøjtninger og madede Dem, paa samme Maade
som jeg vilde have opsamlet et naturhistorisk
Studieobjekt. Jeg kedede mig og trængte til noget
at bestille. Dersom jeg havde været træt den Dag,
eller Deres Ansigt ikke havde tiltalt mig — ja,
saa er det vanskeligt at sige, hvor De nu vilde
have været.«
Disse Ord slog lidt koldt Vand i Blodet paa
mig. »I ethvert Tilfælde —« begyndte jeg.
»Jeg siger Dem, det er en Tilfældighed,«
atbrød han mig, »ligesom alt andet i et Menneskes
Liv. Det er kun Fæhovederne, der ikke vil indse
det. Hvorfor er jeg for Øjeblikket her, jaget bort
fra al Civilisation, i Stedet for at jeg kunde være
en lykkelig Mand og nyde alle Londons Fornøjelser?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
