Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 DOKTOR MOREAUS Ø.
Da dette gik op for mig, rejste jeg mig, skred
med tre Skridt gennem Værelset, greb Haandtaget
paa Døren til Gaarden og stødte den op.
»Prendick, Menneske! Stop!« raabte
Montgomery og sprang til. En forskrækket Jagthund
bjæffede og knurrede. Der var Blod i Rendestenen,
saa jeg, levret, men ogsaa noget friskt, og jeg
mærkede den ejendommelige Lugt af Karbolsyre.
Gennem en aaben Dør paa den anden Side af
Gaarden saa jeg inde i et halvmørkt Værelse et
Væsen ligge ynkeligt bunden paa et Stillads —
fuldt af Saar, blodigt og indsvøbt i Bandager. Men
saa skjultes alt dette af gamle Moreaus Ansigt,
blegt og frygteligt.
Øjeblikkeligt greb han mig i Skulderen med
en blodbesmurt Haand, løftede mig helt op fra
Jorden og slyngede mig hovedkulds tilbage i mit
eget Værelse. Han løftede mig ligesaa let, som om
jeg var et lille Barn. Jeg faldt, saa lang jeg var,
paa Gulvet, og Døren blev slaaet i og skjulte hans
Ansigt med dets Udtryk af voldsom
Lidenskabelighed. Derpaa hørte jeg Nøglen blive drejet om i
Laasen, og Montgomerys bebrejdende Stemme.
»>Tilintetgøre et helt Livs Arbejde!« hørte jeg
Moreau sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
