Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 DOKTOR MOREAUS Ø.
have fanget mig, men greb min Stok og styrtede
bort fra mit Skjulested ned mod Lyden af Søen.
Jeg husker, at jeg maatte igennem et Tjørnekrat
med Torne, der stak som Knive. Blødende og med
sønderrevne Klæder kom jeg endelig ud paa Bredden
af en lang, smal Vig, hvis Munding vendte mod
Nord. Uden at tøve et Øjeblik traadte jeg ud i
Vandet, vadede op gennem Vigen og befandt mig
snart i Vand til Knæene i en lille Strøm. Endelig
kravlede jeg i Land paa den vestlige Bred og
krøb, med Ijærtet bankende saa højt, at jeg kunde
høre det, ind i et Virvar af Bregner for at afvente,
hvad der vilde ske. Jeg hørte Hunden — der var
kun een — komme nærmere og give Hals, da den
naaede Tjørnekrattet. Derefter hørte jeg ikke mere,
og begyndte snart at tænke, at jeg var undsluppen.
Minutterne gik, Stilheden vedvarede, og da
der var gaaet en Time uden yderligere Hændelser,
begyndte jeg igen at fatte Mod.
Nu var jeg ikke længere synderligt forskrækket
eller synderligt ulykkelig. Jeg var, saa at sige,
kommen ud over alt, hvad der hed Rædsel og
Fortvivlelse. Jeg følte nu, at mit Liv i
Virkeligheden var fortabt, og denne Overbevisning gav
mig Mod til at vove, hvad det skulde være. Jeg
nærede endogsaa et vist Ønske om at komme til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
