Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKEJAGT. 89
at staa Ansigt til Ansigt med Moreau. Og da jeg
vadede ud i Vandet, var det faldet mig ind, at
dersom jeg blev for haardt trængt af mine
Forfølgere, havde jeg i det mindste een Vej aaben til
at undfly deres Pinsler — de kunde ikke ret vel
forhindre mig i at drukne mig. Jeg var halvvejs til
Sinds at drukne mig med det samme, men en
løjerlig Lyst til at se, hvad Enden paa hele
Æventyret vilde blive, en underlig, upersonlig Interesse
for mig selv, ligesom en Tilskuers for et Skuespil,
afholdt mig derfra. Jeg strakte mine Lemmer, der
var ømme og smærtefulde af de tornede Planters
Stik, og stirrede rundt paa Træerne omkring mig;
og med eet faldt mit Blik paa et sort Ansigt, som
holdt Øje med mig — det syntes i samme Øjeblik
at dukke frem mellem de grønne Slyngplanter.
Jeg saa, at det var det abeagtige Væsen, som
havde staaet nede paa Strandbredden for at tage
imod Baaden. Han klyngede sig til et Palmetræs
hældende Stamme. Jeg greb fastere om min Stok,
rejste mig op og stirrede paa ham. Han gav sig
til at pludre. »Du, du, du,« var Alt, hvad jegli
Begyndelsen kunde forstaa. Pludselig lod han sig
falde ned fra Træet og stod et Øjeblik efter og
holdt Bregnernes Blade fra hverandre og stirrede
nysgærrigt paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
