Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 NOKTOR MOREAUS Ø.
Jeg følte ikke den samme Modbydelighed for
dette Væsen, som jeg havde følt ved at møde de
andre Dyremennesker. »Du,« sagde han, »i Baaden.«
Han var altsaa et Menneske — i det mindste ligesaa
meget Menneske som Montgomerys Tjener — thi
han kunde tale.
»Ja,« svarede jeg, »jeg kom hertil i Baaden.
Fra Skibet.«
»Aal« sagde han, og hans klare, urolige Øjne
foer henover mig, over mine Hænder, over den
Stok, jeg bar, over mine Fødder, over Rifterne i
mit Tøj og de Saar og Skrammer, som Tornene
havde tilføjet mig. Der var et eller andet, som han
ikke rigtigt syntes at kunne blive klog paa. Hans
Blik vendte tilbage til mine Hænder. Han strakte
sin egen Haand frem og talte langsomt sine Fingre:
»Een, to, tre, fire, fem — hæ?«
Jeg forstod ikke hans Mening den Gang. Senere
opdagede jeg, at en stor Del af disse
Dyremennesker havde vanskabte Hænder og stundom manglede
indtil tre Fingre. Men da jeg bildte mig ind, at det
var en Slags Hilsen, besvarede jeg den paa samme
Maade. Han grinede med uhyre Fornøjelse. Saa foer
hans hurtige, omflakkende Blik igen rundt. Han gjorde
en rask Bevægelse og forsvandt. Bregnebladene
luk
kede sig atter over det Sted, hvor han havde staaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
